fredag den 16. februar 2018

Hytte-inspektion 

Vi var en kort tur i hytten i søndags. 

Det var megakoldt og fordi det har blæst så meget og sneet så lidt, er der næsten ingen sne.

Det er faktisk lidt et problem, især på fjord-isen, hvor snescooteren flere gange var ved at køre varm (ikke motoren, som er selv automatisk slår over i luftafkøling, når sne-afkølingen ikke slår til) men skinner og meder og hvad der ellers er, begyndte at lugte varmt, så Sara og jeg blev nødt til at stoppe op et par gange midt ude på isen.

Sara er ellers ikke meget for at køre på hav-is og har noget der kan minde om en mindre fobi med det, men hun klarede det super.

Sara sad bag på min snescooter og hendes kæreste sad bag på Jans.

Dudi, min søster og Brian kørte med os og vi havde en hyggelig eftermiddag 

Der gik en lille time inden hytten var bare lidt varm.

Billederne har Brian taget.

Filtet mod min vilje

Jeg kæmpede med et strikketøj i næsten 14 dage.

Det var ret kedeligt at strikke, men den grønne farve var så flot, at det helt opvejede det kedelige.

Da jeg var næsten i mål, kunne jeg konstatere at den fornemmelse, som jeg hele tiden havde haft, holdt stik.

Den blev for stor.

Jeg gad ikke trævle det hele op, så jeg strikkede den færdig og tænkte længe over, hvad jeg skulle stille op med den og i et kort anfald af total vanvid, smed jeg den i vaskemaskinen på 30 grader og ventede en time.

Da den tiden var gået og vores vaskemaskinen med en fanfare fortalte mig, at den havde gjort sit arbejde færdigt åbnede jeg lugen og kunne hive et stykke hårdt filtet strik ud. Man kunne sagtens se, at det engang havde været en bluse, men man kunne bestemt ikke se, at det engang havde været en størrelse ca XL.

Med lidt god vilje ville jeg måske kunne have hevet den over en 3-årigs krop.

Jeg ærgrede mig ret meget, men jeg havde jo selv smidt den i vaskemaskinen og selv tændt for skidtet, så jeg fyldte en balje med vand og tilsatte helt vildt meget hårbalsam og smed mit filtede strik i.

Uden at skylle balsamen ud først begyndte jeg så at hive og slide i strikket og efter kort tid, begyndte den også at give efter og nærme sig en større størrelse.

Jeg blev lidt stædig og smed derfor al tøjet ude i brusekabinen og tog den alt for lille og meget stramme forhenværende sweater på og mens det varme vand løb ned og både mig og sweateren, hev og sled jeg i den og fik den næsten til at passe.

Balsamen var uden og jeg vred den forsigtigt op og lagde den til tørre.

Næste dag,- i lørdags, da jeg stod op, kunne jeg konstatere at den filtede sag, var krympet en lille smule og dermed, igen ikke kunne passe mig, så jeg prøvede en gang til med balsam og strækkeøvelserne, men den ville altså ikke give sig mere, så jeg gik og kikkede på den et par dage, indtil jeg kom i tanke om en pige med en størrelse, som kunne passe den.

Hun blev glad for blusen og nej, den var ikke megatyk og varm. 

Den er stadig tynd og føjelig, men uld varmer jo altid og lige for tiden fryser det mellem -24 og -30, så jeg håber, at hun får glæde af den.

Den er strikket i Navia Uno på pind 2 1/2 og 3 og mønsteret er et jeg har købt i Århus i netgarn og hedder “søster Freja”


Jeg er bestemt ikke færdig med at ville strikke den i den grønne udgave. 

Jeg strikkede den i original-garnet i sort/grå lige før jul og jeg har gået så meget i den, at folk må tro, at jeg ikke har andet at gå i.


( se lige bort fra mit morgenhår, som jeg har lidt svært ved at styre for tiden)


Jeg er i gang med at strikke en megatyk sweater til min “svigersøn” i Alafos Lopi og pind 6 og mine hænder har det ikke så godt sammen, så jeg holder små pauser fra den.

Edit

Under een af mine små pauser strikkede jeg en fusion mellem Seamans hat og centrifugalhatten og det blev ret vellykket.




Jeg mangler at hæfte et par små ender og Jan vil gerne være den glade modtager af den, så de ender skal der kikkes på i løbet af weekenden.

I dag fryser det sølle - 23 grader og der er ingen vind af betydning, så det er til at holde ud.

Nu tænker du nok at det er vanvittigt koldt, men du må huske på at vi har meget, meget tør luft, så det føles noget anderledes end, hvis det havde været fx. I Danmark at det frøs -23.


onsdag den 14. februar 2018

Koldt

Behøver jeg at sige noget?


mandag den 22. januar 2018

Lidt strik og underligt vejr

Jeg synes det tog en krig at strikke denne sweater til min yngste, men hvis jeg tænker lidt efter tog den vist ikke længere tid end alle andre sweatre.

Som den ligger der på det varme badeværelsesgulv og lige bliver helt tør (helt uden et håndklæde under sig) så ser den ikke videre fin ud, men jeg lover dig, at den er ok, når den kommer på.

Garnet var tungt. Der stod godt nok at det var 100% uld, men det føltes tungt og glat, så jeg tror at det er behandlet, men det skal nu ikke få mig til at sige, at det færdige resultat ikke er godt nok. Den er blød og kradser ikke det mindste, men som sagt blev den indimellem lidt for tung at sidde med for mine hænder.

Modellen er købt som strikkekit i Knithouse, som desværre ikke sender til Grønland, så jeg fik den sendt til Laura i Århus, som så tog den med op til mig.

Der er desværre rigtig mange firmaer, som ikke vil sende til Grønland og ud af de få, som så gerne vil, er der rigtig mange, som tager sig meget, meget godt betalt for ulejligheden og alene en forsendelse kan sagtens koste 400 kr, så det er lidt begrænset, hvad jeg køber over nettet, selvom der er ufatteligt mange fristelser.

Heldigvis kan man købe garn heroppe også og da jeg var færdig med Saras sweater, købte jeg to nøgler garn og strikkede en hue.

Jeg ignorere uden blusel de ufærdige projekter, som ligger i min kurv.

Måske strikker jeg videre på dem, måske ikke.

Strik skal være sjovt og det var faktisk sjovt at strikke denne hue med øreklapper.


Den tog under 3 timer at strikke på pind 4 og opskriften var gratis på Ravelry.


Jan og jeg nåede også ud til fjorden i går.

Vejret var lidt til den kedelige side og der var næsten ingen konturer i landskabet og meget af sneen var blæst væk i fredagens østen-kuling/storm. Temperaturen er sneget sig næsten op på 0, så den resterende sne er hård og glat.


Her til formiddag, lige inden lyset brød helt igennem, fik vi den smukkeste himmel. Intens i farver.

Det varede kun et kort øjeblik, men sikke et smukt syn.


fredag den 19. januar 2018

Undskyld forstyrrelsen

Der var på et tidspunkt,hvor jeg kunne lægge en blogpost op fra mobilen via en app, men den holdt op med at fungere og nogen gange er der altså lige nogle småting jeg gerne vil dele og gemme herinde.

Det ville jo så være rart at kunne gøre det fra mobilen, som man/jeg jo altid har på mig.

Jeg søgte og fandt en app, som jeg nu gerne vil prøve.

I går fx. Var der det mest fantastiske vejr længe og gudihimlen, hvor har vi trængt til at himlen var fri for det grå dække, som har hængt over os i al for lang tid og gjort dagene tunge og lidt sværere at komme igennem.

I går var luften krystal-ren og fra morgenstunden skiftede himlen farver fra dybblå over i de mest rene marengskys-pastel farver og der var knasende koldt.

Sneen knirkede under fødderne på en og det var vinter, som en rigtig vinter skal være efter min mening.

Som sagt har jeg altid min mobil på mig, så jeg tog et par billeder med mobilen, men det yder slet ikke virkeligheden retfærdighed.

Og altså selvom min mobiltelefon tager nogenlunde billeder, så er det altså bare ikke det samme.

Om et par timer (eller 6-7) er det weekend.

Jeg har en sweater, som jeg har kæmpet med i flere uger, som skal færdiggøres.

Der er ender, som skal hæftes og den skal naturligvis vaskes inden den kan tages i brug.

Apropos vask af strik:

Der var een på en af de strikkegrupper, som jeg er med i på facebook, som ikke kunne forstå, hvor færdigt strik absolut skulle vaskes inden brug, men måske har vedkommende ikke set, hvor flot nylavet strik bliver, når det lige får en god vask og får lov at folde sig ud, maskerne får lov at lægge sig til rette og forøvrigt at man vasker butikssnavs og mange fingres berøringer ud af garnet og ikke mindst, hvis der er spindeolie og farverester i garnet.

Jeg har opdaget at jeg har strikket en fejl, men jeg ignorer den og lader være med at vise den til nogen, for er kun mig, som kan se den og ved, hvor den er.

Og hvis weekendens vejr bliver lige så fantastisk som vejret var i går og nok også bliver i dag, så skal jeg i den grad ud og nyde lyset og luften.

Hvordan ser dit vintervejr mon ud og skal du mon ud i det i weekenden?


søndag den 7. januar 2018

Velkommen 2018/ godt nytår

Skal vi ikke lige starte med at ønske hinanden "godt nytår" inden du spørger mig, hvor jeg har været?

Jeg har været her hele tiden, men jeg har ikke haft nogen computer at skrive fra.. sådan hjemmefra-agtig.

Og når jeg ikke har haft en computer herhjemme, så jeg har jo heller ikke rigtig gidet at tage billeder, for de skal jo ligesom køres igennem en computer, inden de sådan kan bruges til noget.

Og nu spørger den kvikke læser, hvad der blev af min nye, fine og alt for dyre pc.

Der skete et eller andet  og det ene tog det andet med sig og den blev mere og mere underlig og så tænkte jeg, at det nok var på høje tid at få den sendt tilbage til fabrikken, mens der stadig var garanti på den og jeg tænkte, at det nok ville gå en rum tid, inden den blev sendt tilbage, så nu har jeg lånt en iMac og sådan een djævel har jeg aldrig arbejdet ved før, så der er pludselig en masse småting, som den gamle hund skal lære. Altså mig, - ikke iMac, som forøvrigt heller ikke er helt ny.

Og som om min rustne hjerne ikke er udfordret nok med nye funktioner på arbejdet og masser af overtimer de sidste 2 måneder, så skal jeg prøve at få det her mac-noget til at krybe ind i min træge hjerne.

Jeg bilder mig ind, at det sikkert er sundt for hovedet, selvom det giver nogle frustrationer, når jeg ikke helt kan finde ud af det alligevel og skal spørge om hjælp og skal starte forfra og skal ad omveje.

At jeg ikke har kunne åbne, redigere eller uploade billeder fra mit kamera i så lang tid, har også gjort det, at jeg ikke har orket at finde mit kamera frem, så på den front, er jeg også gået noget så gevaldigt i stå, men jeg håber og ønsker jo, at blive ved, så mon ikke det lykkedes?

Ydermere synes jeg ærligt talt, at det er besværligt at blogge fra blogger, når jeg tidligere har skrevet direkte fra windows open live writer og den kan jeg ikke sådan lige se, hvordan jeg får til at fungere med den her lånte mac, men hvorom alting er, synes jeg dog lige at jeg ville sende en lille nytårshilsen til dig, som måske stadig kigger forbi for at se om der er lidt liv herinde og af Laura og hendes band, der spillede vintersolhverv-koncert i Taseralik /cd-release-koncert..yes!
Du læste rigtigt release-koncert, for de har udgivet deres første cd og den er blevet, forståeligt nok, meget vel modtaget.



I går var julen officielt forbi. Ovre og væk.

Laura er rejst tilbage til Århus for at læse videre og Simon er også taget tilbage for at arbejde.
Både Jan, Sara og jeg forsøger at finde tilbage til hverdagen og de lette rutiner.
Julepynten er pillet ned. Ikke at der var så meget, men det lidt, der var er lagt væk igen og det gør mig  intet.
Jeg glæder mig hvert år til at pille pynten ned.

Jeg får hurtigt nok af pynten, både herhjemme og andre steder.


Men hvorom alting er, så godt nytår og hvis omstændighederne er til det så er min plan, at være lidt mere stabil herinde

søndag den 5. november 2017

Ny vin på gamle flasker eller er det gammel vin på nye flasker?

Jeg har fået nyt arbejde.

Jeg laver stadig det samme, men jeg har fået noget mere og noget andet ved siden af.

Nyt arbejde i det gamle arbejde, så tiden er fyldt fuldstændigt og aldeles op med gøremål og nye og flere pligter.

Korte øjeblikke fortryder jeg at jeg søgte og at jeg fik det, men om et kort øjeblik er jeg forhåbentligt inde i sagerne og så går der mindre tid på arbejdet og jeg får lidt mere tid herhjemme igen.. så hvis du stadig kommer forbi bloggen engang imellem, så ved du hvorfor jeg er fraværende

_SNG1872

mandag den 16. oktober 2017

Jeg farer vild i en elevator og burde have id-kort om halsen, når jeg er væk hjemmefra

Jeg har været en hel uge i Danmark i forbindelse med mit arbejde.

Jeg rejste ned til Århus allerede i fredags og det betød, at jeg havde hele lørdag og søndag sammen med Laura.

Vi havde selvfølgelig også eftermiddagene og aftnerne, når både hun og jeg havde fri og selvom hun læste lektier noget af den tid vi var sammen, så fungerede det fint med at hun læste og jeg strikkede eller læste.

Hver aften, når hun steg på bussen for at tage hjem til sig selv i Hasle, bristede mit hjerte en lille smule.

Det føltes hver gang, som hun tog et skridt ud af mit liv hver gang.

Ikke at jeg synes at hun skal blive hjemme til tid og evighed, men tiden med hende og Sara er gået så hurtig og jeg nåede næsten ikke at registrere den og nu er de begge på vej ud i voksenlivet.

Jeg føler mig en lillebitte smule forladt og det er noget forfærdeligt vås, for jeg ved, at de vender tilbage igen og igen.

Vi har heldigvis så gode relationer, at de med sikkerhed vil være en del af mit liv mange, mange år i fremtiden.. men forstår du mon, hvad jeg mener?

Laura og jeg var ude og spise sammen hver aften forskellige steder og vi nåede at komme på Aros og slentre rundt i gaderne sammen. Vi fik drukket kaffe sammen og vi gik arm i arm og hyggede.

Det gjorde godt.

Og det gjorde godt at se hvor hun boede, hvor hun gik omkring og få en fornemmelse af, hvordan hendes liv er i Århus.

Hvad der ikke gjorde godt var til gengæld, at opdage endnu en gang, hvor meget jeg torsker omkring når jeg er i en storby.

Til trods for at jeg både havde google maps på min telefon, der står vejnavne overalt og der er venlige mennesker, at spørge, så formåede jeg at fare vild gang på gang.

Herhjemme kan jeg vade rundt i fjeldet, hvor der ikke engang er en sti i tæt tåge og hele tiden vide hvor jeg er henne, men sådan er vi jo så forskellige og måske det bare er et spørgsmål om tilvænning.

Jeg var fuldstædig udmattet, da jeg landede herhjemme i fredags og gik i brædderne.

Inden jeg helt faldt om, nåede Jan og jeg dog at aftale, at vi ville i hytten om lørdagen og da Sara gerne ville med, ventede vi pænt på hende til hun fik fri kl 14.

_SNG1764

Vi havde en dejlig, dejlig tur,

_SNG1779_SNG1780

hvor vi forkælede os selv med god mad og vafler bagt over gasblusset med medbragt is (der er frostgrader udenfor) og i går gik vi en lille tur op i fjeldet,

_SNG1790

_SNG1793

hvor Sara fik skudt en enkelt hare.

_SNG1796_SNG1798_SNG1800_SNG1803

Jeg må konstatere, at jeg bare befinder mig allerbedst heroppe og helst i naturen, hvor der er højt til loftet og hvor blikket ikke bliver standset af noget menneskeskabt.

22537935_10214481762782012_405519324_n22546949_10214481762942016_1315502219_o

Nu er det almindelig mandag i vante omgivelser og så ikke helt alligevel, for jeg har en slags efterårsferie i dag og i morgen.

Jeg har ikke selv valgt det, men jeg skulle  åbenbart bruge resterne af min dyrebare søndag og  mandag på at kaste op, have ondt i maven, ondt i hovedet og have det generelt skidt.

Sådan noget skrammel, plejer at gå over pænt hurtigt, så jeg trøster mig selv med at det snart er overstået og måske endda inden dagen er omme.

_SNG1811

søndag den 8. oktober 2017

På en uge

Sidste søndag gik jeg rundt i fjeldet.



Denne søndag sidder jeg i Århus på Dalle Valle og får brunch sammen med Laura.



Der er en verden til forskel, men begge verdener er gode og befinde sig i.


søndag den 1. oktober 2017

At sætte spor

Mens jeg gik opad i går i fjeldet, gik jeg og tænkte på farmor.

Det er nu 7 år siden hun døde.

Jeg tænker meget tit på farmor.

Hun besad den sjældne evne, at hun var oprigtigt interesseret i andre mennesker og i særdeleshed os.

Vi snakkede med hende næsten hver søndag og hvis vi havde oplevet noget ekstraordinært, ringede vi også tit til hende og hun glædede sig oprigtigt på vores vegne.

Måske er det vores alder?

Vi har nået en alder, hvor vi skal være de interesserede og ikke de interessante?

Måske er det tiden?

Der findes ikke så mange mennesker, der er oprigtigt interesseret mere.

Måske skyldes det også at der ikke er så mange, som har lige nøjagtigt de samme interesser, som os?

Jeg ved det ikke helt, men jeg ved i hvert fald at stort set de fleste mennesker og måske endda mig selv inklusiv, mest bare vil fortælle om egne oplevelser?

Heldigvis har Jan og hans bror, som også bor her i byen arvet den fine, gode evne til at lytte efter deres mor.

Når vi kommer hjem fra en god oplevelse i naturen, kan vi være sikre på, at han vil lytte og det giver ekstra glæde, at kunne dele de gode oplevelser med nogen.

22217929_10214368717155942_406489519_o

Denne rensdyrjagt-sæson har været rigtig god for os.

Vi har fået rigeligt med rensdyr og jagterne har været både gode og meget spændende.

Især de to sidste jagtture, som vi havde var mindeværdige og dem vil vi begge to meget sent glemme.

_SNG1613

Vi har kunnet vise billederne til Jans bror og han har været levende interesseret i at se dem og høre historien bag dem.

Desværre tager han ikke selv billeder af sine jagtture, men vi ved, at han også har haft en god jagtsæson og haft nogle rigtig gode stunder med sine jagtkammerater i lejren.

I dag slutter jagtsæsonen.

Der er specielt et billede, som jeg gerne ville have vist farmor,- altså Jans mor.

_SNG1489

Både fordi jeg aldrig har taget et “traditionelt” jagt-trofæ-billede af Jan før og fordi jeg er stolt over, at Jan går så meget med den sweater, som jeg strikkede til ham.

Du kan måske ikke se det, men billederne er fra to forskellige dage og han har sin sweater på hver gang.

Det glæder mig jo, at de ting, som jeg laver, bliver brugt.

Laura har også fået en sweater.

Det er den samme som Saras og min.

Saras og Lauras er strikket i Drops air, mens min er strikket i Filcolanas grønlandske lammeuld

22156721_10214368712275820_1687444668_n

Den går hun rundt med i Århus, men måske ville hun have gået rundt med den hos farmor de fleste af weekenderne, for farmor ville så gerne have sine børnebørn tættere på sig og nu er Laura jo i Århus og det er kun godt en time væk.

Jeg tænker tit på farmor og i mine tanker, går jeg ofte og fortæller hende om vores oplevelser.

Hun har sat nogle spor

22164005_10214368717435949_1941279396_o

i verden og et af de fineste er, at hun viste betydningen af at kunne lytte.

Hav en god søndag.