mandag den 29. august 2016

Tykke sweatre mm




Sara har længe ønsket sig en sweater og der var billigt Filcolana grønlandsk uldgarn i Brugsen i sommer og da hun jo havde fødselsdag og jeg lige havde været i Island lå det jo lige for.

Hun ville gerne have en hals på sin sweater og vægte selv farver.



Jeg blev lidt forelsket og også lidt bidt af de der islandske sweatre og især mønsteret Riddari og strikkede en til mig selv i samme garn men andre farver


Og når jeg nu var igang ville jeg også prøve 'steeking' ( prøv at Google steeking som handler om at strikke/hækle for til sidst at klippe op)

Billedet er ikke verdens bedste og jeg sku måske have taget noget på benene og sat et finere ansigt op, men nu er det jo sweateren/ cardiganen du skal fokusere på.
Garnet er filcolana grønlandsk uld (100 gram for 40kr. Dét er billigt)




Og så strikkede jeg en 'ægte' islænder: afmæli som jeg købte som kit i Island.

 
Jeg strikkede en lang, tynd cardigan mens jeg var i Island ( lidt før og lidt efter Island og noget i Island) men jeg har kun disse billeder af den. 
Den er en gammel kending som gik sejrsgang blandt strikkende bloggere for en del år siden.






Knapperne købte jeg i Island og dem er jeg vild med.

Jeg er nu igang med de tynde pinde ige. En Duet af HF er lige så undervejs

Ud i det grå

Jeg får næsten altid lyst til at skrive hjemme, men altså.. Inde ved hytten så der sådan her ud gennem vinduet lørdag aften:

Lyset ændrede sig hurtig og i takt med tågen flyttede sig 

Meget tidligt i går morges, troede vi lidt på en skyfri dag


Selvom jeg stort set ikke har været hjemme i en hel uge, længes jeg allerede ud igen



De fine farvers tid

Det bliver mørkt om natten. 
Det gjorde det ikke for en lille måneds tid siden.
Når solen går ned/ bag fjeldet, farves himlen så smukt af de sidste stråler.
Jeg glædes hver gang. 



Stilhed på grund af indre “larm”

Lige pludseligt blev der stille her på bloggen.

Det var overhovedet ikke planlagt, men der skete så meget omkring mig og pludseligt røg vanen med at lægge lidt ud på bloggen ud af min verden.

Derudover har jeg også været lidt tvær. Mit kamera driller rigtig meget, men jeg har fået lovning på noget hjælp fra en dygtig IT-mand, som vil forsøge at opdatere det.

Stort set alle mine billeder er uskarpe, slørede og rystede, selvom alt indikerer, at de skulle være ok.

Jo og så er jeg bagefter med at fordøje alle mine mine mange, mange indtryk fra i sommer.

Som Jan siger, så får jeg noget for alle pengene, når jeg er ude og opleve.

Jeg drømmer videre om natten om mine oplevelser og de sætter sig overalt i mit indre og det tager mig så lang tid at fordøje de mange indtryk.

De bliver vendt og de bliver drejet, taget op og lagt ned inden de helt bliver lagt på plads.

I sommer var vi små to døgn i Kangerlussuaq. 

(Mælkebøtter i Kangerlussuaq ved Russel gletcher)

DSC_6489

DSC_6491

Jeg nåede at opleve en hel sommerferie på små to døgn, men ferien var kun lige startet og vi fløj til Island, hvor jeg oplevede nok til flere år.

Simon Q L Jensen

Vi, Jan og jeg var i Island i små 8 dage inden vi rejste hjem til Sisimiut igen. Indtrykkene fra både Kangerlussuaq og Island havde slet ikke bundfældet sig, da jeg pakkede min kuffert igen og rejste med Laura og bandet til Danmark, hvor de skulle spille i Tivoli.

Jeg boede i en lejlighed på Amager.

En af min mors veninder, var så gavmild at låne mig sin lejlighed kvit og frit, mens hun var ude og rejse og også her oplevede jeg intenst.

Bare det at skulle finde en bus, der kunne køre mig de steder, hvor jeg gerne ville hen var en stor oplevelse for mig og da det hele så kulminerede.. ikke bare een gang, men hele to gange, hvor Laura og bandet skulle spille, var min indre harddisk fyldt helt op.

Vi fik livestreamet hele deres optræden og hvis du går ind her, vil du kunne se og høre deres optræden, som blev optaget med en mobiltelefon, hvilket forklarer den til tider lidt dårlige kvalitet.

 

Der var rigtig mange herhjemme i Sisimiut, som fulgte med live.

Jeg synes, at det var rigtig godt at stå lige foran scenen og følge med.

Hvis du aldrig har set en stolt mor, så skulle du bare have set mig for at få en klar definition på en stolt mor.

 

Jeg rejste hjem dagen før jeg skulle på arbejde, så det var lige på og hårdt mit almindelige hverdagsliv startede.

Farfar, Mie og deres vennepar var her, så de første arbejdsdage smagte lidt af ferie.

Den første weekend var jeg desværre også på arbejde, da jeg skulle have opdateret mit førstehjælpskursus bevis.

Mine elever skulle på lejrskole og jeg skulle med dem, men efter et par grundige møder og en masse uvished, endte det med, at vi skulle med nogle andre et helt andet sted hen end først planlagt.

Vi kom på 5 dages hyttetur inde i fjorden.

10 unge mennesker og 2 mandlige lærere, en professionel fanger/fisker og så mig.

Det var vandhentning i elven, kogen vand på gasblus til opvask og meget intensitet, som jo opstår, når 14 fremmede mennesker pludseligt skal spise, sove og skide sammen.

Blandt de 10 unge mennesker, var der en enkelt pige og så var der jo som sagt mig. Jeg valgte at tage en telt med og meningen var, at pigen og jeg skulle sove i telt, men hun valgte at ville sove i hytten, da hun opdagede, hvor koldt der var om natten, så jeg sov i telt i nærheden af hytten, så mine mandlige kollegaer, fangeren og de unge mænd, kunne slippe for synet af en let påklædt ældre kvinde om natten (eller det var det forresten ikke pga min blufærdighed?)

Der var regler, der blev brudt og der var regler, der blev overholdt og vi voksne var på døgnet rundt.

De unge mennesker oplevede meget, hyggede sig vildt og lærte noget om sig selv og de andre.

Det gjorde vi voksne også.

 

Jeg ankom min egen matrikel fredag eftermiddag og planen var at vi ville sejle på jagt, når Sara fik fri kl 18. men vejrudsigten var kedelig og vejret var kedeligt med kold, tung regn og tæt tåge, så vi udsatte turen til næste dag, hvor vi ville tage stilling til, hvad vi så gjorde.

 

Dagen efter regnede det stadig en smule, luften var stadig kold og klam og tågen ville ikke rigtig slippe sit tag, så Sara besluttede sig helt for at droppe det og Jan og jeg ændrede så planer og tog ud på efter middagen op til hytten.

 

Det var en kold og våd sejltur, men vandet var stille.

 

Ovnen i hytten blev tændt op og sat på ekstra god varme og inden der var gået  en halv time, var hytten en dejlig varm, tør hule med levende lys og med varm te i koppen, en god bog, verdens bedste udsigt og med det gode selskab, som Jan udgør, var hyggen optimal.

 

Vi faldt i tidligt i søvn.

 

Tågen lagde en dæmper på alle lyde, så der var ekstra stille, kun ovnens stille gurglen og enkelte regndråbers dansen på vinduesruderne brød stilheden.

 

Vi havde besluttet os for at ville op i fjeldet næste dag for at se efter vildt, men tågen lå tung og drillende overalt.

Den bølgede ubeslutsomt over fjorden, for så at liste op i fjeldet, kravle ned til vandkanten og rulle tilbage til fjeldet.

Vi drak en ekstra kop kaffe for at lure lidt på, hvad tågen besluttede sig for og da den så ud til at ville vige pladsen for solen, trak vi i støvlerne og gik op i fjeldet.

Det var hårdt at gå op, op og op i det svampede, bløde mos og mine ben skændte hidsigt på mig over den manglende vedligeholdelse af både styrke og kondition (det lyder fornemt og lyder som om, der nogensinde har været noget, hvilket overhovedet ikke svarer til virkeligheden, hahahaha), men jeg kom op.

Dét gjorde tågen også og den kom tyk og massiv og lagde sig overalt.

Vi kunne se ca 20-50 meter frem for os, hvilket ikke var meget. Både Jan og jeg blev lidt stædige og gik videre i håb om at kunne gå fra tågen, men den var overalt og da vi havde siddet og ærgret os lidt over det, vendte vi om og gik nedad.

Ned mod hytten endte vi faktisk med at miste orienteringen en lillebitte smule. Vi var godt klar over at vi var på vej ned, men hvor vi gik ned henne, var vi ikke helt klar over.

Vi gik efter lyden af elven og kom på rette spor igen og netop som vi var ved at nå hytten, lettede tågen ved fjorden og hytten.

 

Lige inden tågen indhentede os20160828_0001

Dug og regndråber.

20160828_0002

 

20160828_0002-1

 

Regndråber i mos på en sten20160828_0005

Jeg skulle holde trit med Jan for ikke at miste ham af syne i den tætte tåge

20160828_0007

 

Jeg fik samlet lidt grønt til julens dekorationer, som Jan så galant bar for mig

20160828_0008

20160828_0010

 

Kan du se Jan mellem hytten og græsstrået?

Jeg skulle ikke sakke alt for meget bagud for at miste ham af syne.

20160828_0011

 

Den blev stædigt liggende i fjeldet, men vi havde gået os en god tur og fået en oplevelse af en anden slags.

Tøjet blev atter hængt til tørre og der blev igen drukket varm te og spist spejlæg, læst lidt i den gode bog og småsovet inden vi trak i det varme tøj og sejlet hjem.

 

Som du måske fornemmer, har de sidste par måneder været fyldt med mange intense oplevelser og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte.

Måske skal jeg slet ingen af delene?

Måske jeg bare tager teten herfra, måske jeg roder ukronologisk rundt og forsøger at få styr på mine oplevelser, måske jeg gør noget andet, men noget som ihvertfald ikke er måske er, at jeg blev glad for de sidste kommentarer om, at jeg var savnet. Tak for dem!

(Jeg strikker skam stadig. Denne sommer er det blev til 3 islændere, en lang cardigan i tyndt garn og en lang cardigan i tykt garn. Skal lige finde ud af at få taget noget billeder)

lørdag den 9. juli 2016

Dag 6 hos pigerne

Alene hjemme dag 6.
Kære mor og far.
Denne dags postkort bliver en smule mere ensidigt og filosofisk end de andre. Jeg har været på arbejde det meste af dagen (fra 14 til nu) og eftersom det har været en stille og rolig dag har jeg haft masser af tid til at tænke over livets store og små spørgsmål. Nogle af de spørgsmål var bl.a. "Hvor bevidst er Asasasfu om sin hale?", "Hvor forsvinder alle mine strømper mon hen?" og "Hvis man kommer til at ødelægge et glas og ens mor ikke opdager det, ER det så virkelig ødelagt?". Det spørgsmål der brændte sig dybest fast i mit sind var dog dette: "Ville mit 7-årige jeg være skuffet over den person jeg er i dag?" Jeg grublede længe over det, og kom desværre frem til, at svaret er JA! Så derfor gjorde jeg som enhver anden fornuftig og ansvarlig voksen og spiste slik til aftensmad. Hvis du havde været hjemme til at stoppe mig ville jeg ikke havde turdet, men som du ved, er jeg meget rebelsk og du kan i øvrigt ikke gøre noget ved det fordi du er så langt væk. Så ha-haa!
Sara har fodret hunde - hun har været ude og sejle med Kuuta og Rene i nat så hun har sovet meget længe. Vi er ved at finde på navne til hvalpene. Indtil videre hedder de store Uffe, Sylvester og Kalle (vi mangler at navngive de sidste 2). Mht til de 3 små har vi valgt at holde det i rapper-tema så de hedder Biggie, 2pac og Snoop.
Har ikke set meget til Asasasfu i dag men hun har fået sin p-pille.
Ved faktisk ikke om dine planter er i live.
Kærlig hilsen Laura, Sara og Asasasfu. — sammen med Sara Lennert Jensen.


Forelsket

Jeg er på Island lige nu; helt nøjagtig i Reykjavik og fandt en færdigstrikket cardigan. 

Jeg ville jo helst selv strikke den og spurgte derfor i forretningen om de havde en opskrift og garn. 

Desværre.

Ekspedienten foreslog at jeg tog billede af designerens mærkat og af cardiganen og ledte på nettet.

jeg har googlet og googlet. 

Hun sagde noget med at garnet var Einband.
Cardiganen er ikke tyk. Det er vist strikket i noget 1-trådet.
Kan nogen mon hjælpe mig??


Der er masser af fede strik ting og masser af garn.. Men jeg skal tænke mig om, for jeg har ikke ubegrænset plads i kufferten. 
Det er vist godt at det er søndag i morgen og måske er der slet ikke åbent i butikkerne?

Lauras opdatering og langt væk

Vi er så langt ude på landet, 

at internetforbindelsen end ikke når helt herud, men lidt og måske det vigtigste nåede dog frem og det var Lauras opdatering om, at de alle tre samt planterne stadig trives:

Alene hjemme dag 5.
Kære mor og far.
Pga. underlige arbejdstider og bandøvning har vi ikke lavet mad i dag, og finder sådan set bare noget selv når vi bliver sultne.
Asasasfu sagde også at hun ikke rigtigt gad at skulle til at lave mad, men det har hun ikke gjort nogle af dagene, så det er lidt noget underligt noget at sige.
Vi har haft bilen på værksted i dag, da det ene dæk var ved at gå i stykker. 
Sara fodrer hunde i dag, og har været med ude og fodre Jespers så hun kan passe dem når han rejser.
Dine planter er stadig i live. 
Kærlig hilsen Laura, Sara og Asasasfu.


torsdag den 7. juli 2016

Statisopdateringsspændinger

Siden vi rejste har Laura hver aften skrevet en statisopdatering på facebook til mig.

Første aftens opdatering så således ud:


'Alene hjemme dag 1.
Kære mor og far
Sara er syg, men jeg har været på arbejde til kl 17.
Asasasfu har grædt lidt fordi hun savner jer, men jeg tror bare hun skaber sig.
Jeg har lavet kylling i hjemmelavet "marinade" (honning, olie, hvidløg og soya) og med avocado og ris. Har godtnok fået lavet for meget..
Sara har lovet at vaske op, når hun har gjort det skal vi ned og fodre hunde. Ingen af dine planter er døde endnu. 
Hilsen
Laura, Sara og Asasasfu. — sammen med Sara Lennert Jensen og Jan Jensen.'

Alene hjemme dag 2.
Kære mor og far
Vi håber at jeres rejse til Island i dag er gået godt og at i nød turen.
I dag har Sara og Kira lavet sushi til aftensmad, og der var rigtig meget, og det smagte meget godt. Som i kan se, tog vi resten af vinen fra Saras studenterkaffemik og fået et glas hver til maden.
Sara fortæller at hun fandt ikke mindre end 5 (FEM!) mus nede i hundeskuret i dag. Dem slog Niklas ihjel.
Asasasfu har ikke rigtigt hjulpet til herhjemme, og har bare ligget og sovet det meste af dagen. Vi begynder at forstå hvordan i har det med os.
Vi prøver at få hende til at forstå at det ikke pga. hende at i er rejst, men hun lytter ikke. Hun påstår desuden at hun har fået en mindre depression. Måske i burde ringe og snakke med hende i morgen.
Vi glæder os til at høre om Island.
Dine planter er stadig i live.

Kærlig hilsen 
Laura, Sara og Asasasfu. — sammen med Sara Lennert Jensen.

Alene hjemme dag 3.
Kære mor og far.
I dag var det min tur til at lave mad, og eftersom vejret var så godt havde vi lyst til en let og sommeragtigt ret. Valget faldt på pastasalat med tun, salat, majs, ærter, kogte gulerødder, og lidt agurk. Det hele blev bundet sammen med let miraclewhip og ristet rugbrød ved siden af. Vi havde på forhånd inviteret Lisa til mad, og da Rolf ringede og spurgte om jeg ville med ud og spise inviterede vi også bare ham op. Alligevel er der masser tilbage, men så har vi til frokost i morgen.
Sara har lovet at vaske op, og bagefter skal hun ned til hundende - spændende hvor mange mus der er gået i fælden i dag. Hun tænker stadig over hvordan hun skal få dem aflivet.
Asasasfu virker som om at hun har det lidt bedre efter at have facetimet med jer her til eftermiddag. Hun sover stadig en del, og hjælper stadig ikke rigtigt til. Jeg har prøvet at snakke med hende om det men hun vender bare ryggen til og ignorerer mig når jeg bringer det på banen.
Jeg skal ud og øve her senere.
Dine planter er vidst stadig i live.
Kærlig hilsen Laura, Sara og Asasasfu. — sammen med Sara Lennert Jensen og Jan Jensen.

Alene hjemme dag 4.
Kære mor og far.
Sara er ude og spise på hotellet sammen med Kira fordi Kira skal rejse i morgen, og jeg har spist sen frokost med Rolf i dag, så aftensmaden er lidt kedeligere i dag. Sådan nogle dage er det også fint.
Vi fandt nogle mus i fælden i hundeskuret i går, men de er begyndt at hoppe ud af fælden. Vi lærte også på den hårde måde, at mus er ganske habile svømmere. Det vil jeg dog ikke komme mere ind på nu.
Har desuden været ude og guide i dag, så jeg har ikke set så meget til Sara, men hun 
har vidst været ude og svømme i dag.
Skal ud og øve nu, og senere skal Rolf og jeg ud og se om vi kan fange nogle fisk.
Asasasfu har hjulpet mig med at vaske tøj (hun holdt sokkerne til mig så jeg kunne hænge dem op), så på den front går det fremad.
Dine planter lever endnu.
Kærlig hilsen Laura, Sara og Asasasfu.

Alene hjemme dag 5.
Kære mor og far.
I dag har Sara lavet tortillas, men "brødene" havde fået for meget så det mindede næsten bare om tacos.
Jeg var med Rolf og Anda inde i andenfjord og fiske i nat. Vi fangede nogle torsk og isinger, og torskene gav vi til hundene men de gad dem ikke rigtigt. Vi fangede også en torsk ved hjælp af Rolfs drone, men linen knækkede netop som jeg fik fat i den så vi fangede den ikke helt rigtigt.
Vi lagde også til inde i bunden og gik tur op langs elven, så jeg var først hjemme ved halv otte-tiden. 
Har været på arbejde, så vi spiser først nu.
Asasasfu har lovet Sara en 20'er for at gøre kattebakken rent, men jeg ved ikke om Sara har fået pengene endnu. Da Asasasfu hørte at Sara havde fanget 2 mus nede i hundeskuret, hvoraf den ene var stor og den anden lille foreslog hun at vi skulle kalde dem Laura og Sara. Jeg synes ikke at hun er sjov, men Sara synes at det var meget morsomt.
Har vandet dine planter, tror stadig de lever.
Kærlig hilsen 
Laura, Sara og Asasasfu. — sammen med Sara Lennert Jensen.


Så du kan jo nok forstå at jeg hver aften er lidt spændt på, hvad dagen har brugt Laura, Sara og Katten ('Asasasfu')

Snæfellnes, solbadende sæler og stejle klipper; feriedag 5

Vi kørte kl 11 i formiddags, Jan og jeg.


Vi var enige om, at vi måtte fravælge nogle ting i dag, så vi kunne give os god tid til de ting, som vi så tilvalgte. 

Vi blev enige om at vi ikke ville i dybe, underjordiske huler, men holde os til jordoverfladen.

Vi tog ud og så på Barnafoss og på Hraunfoss.

Fantastiske vandfald.

Jeg faldt i staver over, hvorfor det hedder Barnafoss.


Det må have været frygteligt for den mor at miste sine børn på den måde og når man står og kigger ned i den voldsomme strøm, som er i elvene, kan jeg kun gyse.

Jeg fladt også i staver over, hvor handlekraftige de islandske kvinder tilsyneladende er.

Den første folkevalgte kvindelige overhoved i et land var her i Island! 
Og en kvinde, som sætter i værk at der skal gøres noget ved sikkerheden omkring hjemmet/ omgivelserne. 





Jeg oplever meget intenst alt muligt. 
Alt ryger ind total ufiltreret og oveni sættes min fantasi på overarbejde og når man befinder sig i Island kommer fantasien virkelig i brug.

Omgivelserne er som taget ud af et fantasifuldt eventyr med overnaturlige væsener og med drama malet ud over alt og ned til mindste detalje.

Måske var det derfor at mine drømme i nat var dramatiske, vilde og helt ude af kontrol.
Jeg vågnede med åndenød og bankende hjerte flere gange og kunne ikke falde til ro igen.

Som om mine drømme til 'daglig' ikke er intense nok! Nogen gange er de nærmest en plage med al den aktivitet.

I morges måtte jeg derfor næsten kapitulere.. næsten. 

Jeg kunne sige så meget at jeg ihvertfald ikke skulle i Vatnahellir hulen i denne omgang og jeg fravalgte også at komme op på Eldborg krateret, men vi nåede til gengæld ud på de stenede strande  ved Djúpalónssandur, hvor vi gik stille og roligt og kiggede på sæler, der lå på klipperne og slikkede sol.

Der var masser af fugle og stranden lignede ikke noget, som jeg havde set før med de mange anderledes sten og det meget lave vand.



Der kom en stor bus med tyske turister, men de forsvandt hurtigt igen og så havde vi stort set stranden for os selv.

Der blev grint lidt af os, fordi vi tog en kikkert med i kufferten,  men vi har haft så meget glæde af den og fik glæde af den igen, da vi kørte videre til Arnastapis, hvor vi stod på klipperne og kikkede ned på fuglene, der sad i rederne og klipperne.



Vi tog ind i en lille cafe Primus Kaffi, hvor vi spiste en anden slags lammesuppe. 
Den var også god.

De kan altså noget med suppe her på øen.

I cafeen blev der afholdt et fotokursus, kunne jeg se og høre
Der blev ihvertfald undervist i noget billedbehandling og måske burde jeg have slået ørerne ud og været opmærksom, men jeg lukkede mentalt lidt af og ned og nød suppen, stemningen og den smukke udsigt.


Der er mange ting som er meget genkendelige, men der er altså også nogen ting, som jeg studser over

Hvor er hovedet fx 


Vi kørte tilbage og skulle finde aftens overnatningssted og alene køreturen i dag har givet stof nok til rigtig mange nætters drømme.






 Vi blev budt indenfor tilen sød lille buket en lækker seng og gode omgivelser.